Hestesport

Rideundervisning

Fokusområder

Velfærd og præstation går hånd i hånd

Jeg tilbyder en unik tilgang til rideundervisning, hvor fokus er på rytteren frem for den traditionelle dressur- eller springtræning. Mit mål er at hjælpe ryttere med at udvikle et bedre samarbejde og en dybere oplevelse sammen med deres heste. Gennem forståelse for egen balance, indvirkning og rytme, stræber vi efter at skabe et harmonisk partnerskab mellem hest og rytter.
Jeg hjælper rytteren med at forstå, hvad din krop gør i sadlen, og hvordan det påvirker din hest direkte.

Fokus på Rytteren:
I min undervisning tager jeg et skridt tilbage for at se på, hvordan rytteren interagerer med hesten.

Jeg arbejder med:

  • Opstilling: Hvordan sidder du som rytter? En korrekt opstilling er fundamentet for et effektivt, men også behageligt samarbejde med hesten.
  • Balance og rytme: Er du i balance? Jeg bruger målrettede øvelser for at forbedre balancen og stabiliteten.
  • Indvirkning: Hvordan arbejder du som rytter smidigt med hesten? Gennem praktiske øvelser lærer du at forstå og justere din indvirkning på hesten.

Øvelser og Refleksion:
Undervisningen inkluderer en række øvelser designet til at øge rytterens fornemmelse for balance og rytme, styrke evnen til at reflektere over egen indvirkning på hesten og forbedre signalering og kommunikation mellem rytter og hest.

Jeg tror på, at en dyb forståelse af disse elementer ikke blot forbedrer rideteknikken, men også skaber en stærkere forbindelse mellem rytter og hest og ikke mindst øget glæde ved ridningen for både hest og rytter.

I løbet af min karriere inden for voltige har jeg dedikeret mig til at forstå og analysere til perfektion, samspillet mellem hest og rytter. Jeg lægger stor vægt på elementer som rytme, balance og biomekanik, hvilket er centralt for mit arbejde med ryttere. Jeg ser de bitte små detaljer, men samtidig helheden af equipagen.

Priser

Rytteranalyse

Inkl. individuelt træningsprogram

1.200 kr.

Opfølgning/forløb

Individuelt tilpasset program + 30 min personlig træning

700 kr./mdr.

Pakke (Analyse + Opfølgning)

Benyttes indenfor 2 mdr.

1.695 kr.

Rideundervisning v. 30 minutter

(45 minutter anbefales første gang). Kører kun ud ved flere ryttere samlet.

350 kr.

Tilvalg: Ben-styrketest

Med muskulær højre-venstre forskel

+400 kr.